Nanna

50 kr.

Sweaterponchoen har meget vidde, som en poncho, men har ærmer som en sweater.
Det giver stor bevægelsesfrihed, men den vil samtidig sidde godt på kroppen.
Den er strikket i et enkelt hulmønster, med retstrikkede kanter forneden og i den firkantede halsudskæring.
Ærmerne er strikket i rib.

Modellen på billedet er strikket i Istex Kambgarn, men andre forslag kunne være:
Blackhill Linwool
Blackhill Højlandsuld + følgetråd
I alt er brugt 550 g kambgarn

Rundpinde 3,5 og 4 mm
Evt. strømpepinde 3,5 mm til ærmer

Strikkefasthed:
20 masker x 34 pinde = 10 x 10 cm
Mønsterstrik på pind 4 mm.
Færdige mål:
Omkreds: 180 cm
Hel længde: 60 cm
Modellen er i én størrelse, men man kan let tilføje / fjerne masker i omkredsen blot antallet er deleligt med 18 ligesom højden til ærmegab kan varieres.